Der er mange fordele ved en smart lås, og det er ikke tilfældigt, at det kaldes en ’smart’ lås - for den er smart. Med den konstante udvikling der sker inden for det online, det digitale og teknologien, så er du uden tvivl fremtidssikret med en smart lås.
 

Det er blandt andet muligt at låse din dør op på afstand via en app på din mobil. På den måde kan du give dine gæster eller håndværkere adgang til dit hjem selvom du ikke er hjemme. Foruden at være smart og skabe en stor fleksibilitet for dig som bruger, så er der også en høj sikkerhedsværdi i en digital lås.

Fordele med en smart lås

  1. Sig farvel til glemte nøgler. Det er slut med at låse dig ude, fordi du glemte nøglerne på løbeturen. Med en smart lås kan du åbne din dør med bl.a. en kode, nøglebrik eller din mobil.
  2. Du kan lave tidsbestemte koder til din hoveddør. Hvis du fx får håndværkere på besøg, når du ikke er hjemme, så kan du stedet lave en kode, der kun gælder i en periode.
  3. Åbn døren lige meget hvor du befinder dig via din mobil, hvis du fx får gæster, og du ikke er kommet hjem endnu.
  4. Det er nemt at oprette nøglebrikker. Hele familien kan have deres egen nøglebrik, og det er nemt at deaktivere en nøglebrik, hvis en af dem skulle blive væk, så sikkerheden opretholdes.
  5. Hvis du skal udleje din bolig, så kan du lave en kode til dine lejere, der kun gælder i udlejningsperioden.

Er en smart lås sikker nok?

Måske har du gjort dig en del overvejelser i forhold til, om du skal investere i en smart lås. For hvordan skal du forholde dig, hvis strømmen svigter? Hvad sker der, hvis en digital enhed bliver våd? Og er en smart lås sikker nok? Forskellige spørgsmål, som vi her vil forsøge at besvare for dig.

Er en smart lås lige så sikker som en mekanisk lås?

Der er ofte en del overvejelser forbundet med investeringer i digitale enheder. Når der er tale om låse, vil du nok overveje, hvorvidt en digital lås er sikker nok.

Dog kan vi garantere, at når digitale enheder designes er det sikkerhed, som kommer i første række. Sikkerheden er altid det vigtigste. Forsikringsselskaberne ser også positivt på godkendte, smart låse. Det positive syn skyldes, at der er en øget mulighed for at få et overblik over, hvem der er gået ind og ud af din bolig. Tilmed har du med en smart lås hele tiden kontrollen over, hvem der bevæger sig ind og ud af dit hjem, og du har mulighed for at deaktivere mistede nøglebrikker.

Når du skal vælge den smarte lås, som passer til dit behov, er det derfor vigtigt, at du vælger en lås, som er godkendt af F&P. En godkendelse af et sikringsprodukt er nemlig med til at øge din sikkerhed

Kan jeg låse min dør op, hvis der er strømsvigt?

Hvis du overvejer at investere i en smart lås, så har du måske tænkt, hvordan du får adgang til din bolig i tilfælde af strømsvigt. Dette er der naturligvis taget højde for i produktionen, idet mange smarte låse er batteridrevne. Vælger du eksempelvis at installere Yale Doorman på din hoveddør, skal du ikke bekymre dig om at være låst ude af dit eget hus. Foruden en tydelig indikator på, at batteriet er ved at være fladt, så kan du med et 9V-batteri og din kode til låsen komme ind i dit hjem. En simpel løsning, hvis du skulle glemme at skifte batterierne i din lås.

Hvad med vejret? Kan en smart lås tåle regn?

Når smarte låse produceres og designes, så er der naturligvis taget højde for, at låsen placeres på en udvendig dør. Smarte låse designes i et robust materiale, som kan tåle vind og vejr – her gælder også det regnfulde vejr, vi har i Danmark. Den del af låsen, som sidder på udvendig side er fremstillet i et vandtæt materiale for at beskytte låsens elektroniske enheder.

Du kan ved at se på IP graden, som låsen er fremstillet efter, se om låsen er godt beskyttet mod de omskiftelige vejrforhold.

IP graden angiver, hvor godt låsen er fremstillet til at modstå støv, regn og andre partikler/ fremmedlegemer. Vi anbefaler, at din smart lås har en IP grad på minimum 55, så er den godt klædt på til at kunne klare det danske vejr.

Se vores smart låse